Spar 1/3 af dine antibiotikabehandlinger
Fluimedix
11 January 2021

Ifølge dyrlæger og forskere er det nyttesløst, at behandle mellem 1/3 og halvdelen af alle mastitistilfælde med de penicilliner, som landmanden i dag anvender.

Der er tale om de såkaldte Gram-negative bakterier – og her er det er næsten altid E.coli, der er tale om. De Gram-negative bakterier bliver ikke slået ned af de penicilliner, som du, som landmand, selv må behandle dine dyr med. Og er der tale om milde tilfælde, altså de tilfælde der ved almindelig inspektion af yver, dyr og mælk, ikke kan adskilles fra de Gram-positive, så vil dyrets immunforsvar selv håndtere bakterien. Dyret skal i disse tilfælde have rigeligt med vand samt evt. smertestillende behandling, men ingen antibiotika!

Forskningen har udregnet at ét mastitistilfælde koster mælkebonden mellem 1.200,- og 3.500,- I beløbet i den høje ende ligger naturligvis de dyre dyrlægeregninger m.v. som alvorlige mastitistilfælde uvægerligt medfører, men ser man på den lave ende – de 1.200,- vedrører størstedelen af beløbet den mælk, der skal tilbageholdes pga. antibiotikabehandling og som du derfor ikke får indtægt for. Derudover ligger der en reel omkostning i det ekstra arbejde, der er forbundet med at håndtere det dyr, der er i behandling. I grove træk er der tale om TYVE malkninger (fem dages behandling + fem dages karantæne gange to daglige malkninger) hvor dyret skal køres udenom den normale malkerutine; det koster ressourcer.

Spørger man 20 landmænd, vil mange hævde, at de ”næsten ikke har nogen E.coli køer”, men tager man – gennem en længere periode – prøver fra de samme 20 landbrug, vil de bakteriologiske undersøgelser vise noget andet. Man kan simpelthen ikke adskille en Strep. Uberis fra en mild E.coli uden en bakteriologisk undersøgelse lige meget hvor erfaren, man er.

Der findes flere metoder hvormed man selv – på gården – kan identificere de Gram-negative dyr. Man kan bl.a. benytte dyrkningsplader, som er identiske med dem, som dyrlægen benytter, men det er ikke alle, der føler sig tryg ved at ”stryge plader” og efterfølgende identificere og adskille bakteriekolonier på disse. Dyrkningspladernes åbne format heller ikke rigtig egnet til det hygiejniske miljø, der findes på en gennemsnitlig dansk gård; man vil få kontamineringer ned på pladen fra omgivelserne, og disse kontamineringer kan så efterfølgende give anledning til tvetydige svar. Endelig er dyrkningspladernes korte hyldelevetid også et problem. Som bekendt kommer mastitis i stimer, og mange af de landmænd, der tidligere har givet sig i kast med dyrkningsplader, har oplevet at smide datoudløbne og ubrugte plader ud, ugen før de fik behov for at købe nye.

FluimediX har udviklet Point-of-Cow BACT-testen til at imødegå de ulemper, der er forbundet med dyrkningsplader.

  • Testen foregår i et lukket format, hvorved risiko for kontaminering er kraftig reduceret.
  • Testen fyldes automatisk med en enkelt dråbe mælk; det tager under et minut. 
  • Testsvaret aflæses som et klart og utvetydigt farveskifte i tydelige aflæsningsfelter.
  • Testen har en hyldelevetid (fra produktionsdato) på 12 måneder.

Køb et startkit med inkubator og 10 test på Maykers i dag, så er du i gang med det samme. Første gang du finder et tilfælde, hvor du kan spare antibiotikabehandlingen, har du tjent hele startkittets anskaffelsespris ind (og du har derudover til fredagskage til personalet en måned frem!)

More reading