Yding Smedie & Maskiner er Case IH forhandler i det midt- og østjydske område. Vi servicerer og forhandler et bredt program inden for landbrugsmaskiner til konventionelle og økologiske producenter, kartoffeludstyr samt specialmaskiner til gartnerier. Vi beskæftiger ca. 60 medarbejdere med salg, service og reservedelsekspedition. Vi er lagerførende på et omfattende udvalg af reservedele til stort set alle mærker.
Yding Smedie & Maskiner blev i 1996 overtaget af Jeppe Rasmussen. Senest har virksomheden overtaget Horsens Maskiner pr 1. november 2017. I forbindelse med overtagelsen flytter virksomheden adresse til Egeskovvej 10 i Gedved ved Horsens. Samtidig er der foretaget en lille navneændring, så det oprindelige Yding Smedie fra 1. november hedder: Yding Smedie & Maskiner A/S.
Der har været salg og service af landbrugsmaskiner i Yding Smedie & Maskiner gennem mere end 100 år. Særligt i de seneste 15-20 år er udviklingen inden for landbruget gået stærkt med stadigt større bedrifter med fokus på stordriftsfordele. Vi arbejder kontinuerligt på at understøtte det stigende behov for effektive, driftssikre og økonomiske løsninger, der sikrer dansk landbrugs fortsatte konkurrenceevne.
I butikken møder du et friskt team af faguddannede medarbejdere, der bestræber sig på at yde den optimale service over for såvel private som professionelle kunder fra landbruget, entreprenører og industrien. Butikken har et stort udvalg af varer inden for professionelt værktøj, højtryksrensere, have/park udstyr, maling og plejeprodukter og VVS-artikler. Desuden består sortimentet af haveredskaber/-artikler, plæneklippere og havetraktorer, hegnsartikler, arbejdstøj og -sko samt regntøj og -støvler. Skulle vi ikke lige have det, du står og mangler, skaffer vi det, og oftest så vi har det dagen efter.
• Maskinhandel• Specialmaskinhandel• Smedevirksomhed inden for industri og erhverv• VVS til private og erhvervskunder• Reparation af entreprenør- og landbrugsmaskiner• Velassorteret landbrugsbutik og lager
Køb produkter fra Kramp