For Skydebjerg Smede- og Maskinforretning har landbruget gennem de 60 år i familien Jørgensens tid udgjort det dominerende kundegrundlag, men med udviklingen inden for dette erhverv, som for blot 50 år siden talte ikke færre end 169.000 brug med kvægbesætninger mod nu knap 4.000, har det naturligvis været nødvendigt løbende at tilpasse sig markedet. Allerede i 1981 søgte og fik Hans Jørgen Jørgensen derfor autorisation som VVS-installatør og hermed skabtes er nyt arbejdsområde, der siden er indgået som en naturlig del af virksomhedens mange daglige opgaver.
Senest har man specialiseret sig i fremstillingen af forskellige stålkonstruktioner. Salg og servicering af landbrugsmaskiner udgør dog trods det vigende marked fortsat et væsentligt element i forretningens daglige drift, og de seneste års stigene interesse for udviklingen af park- og havemaskiner herunder blandt andet motorsave, plæneklippere, buskryddere og brændekløvere - er blevet et vægtigt supplement til opgaverne, der vedrører de større landbrugsmaskiner.
VVS-arbejdet, der er underkastet VVS-branchens løbende kvalitetskontrol, omfatter også salg og installation af stokerfyr. Fra den velassorterede butik, som man finder ved siden af det store smedeværksted, sælges Poda-hegnsartikler, arbejdsbeklædning, haveredskaber, værktøj med mere. Fire smede er beskæftiget i virksomheden med dens alsidige arbejdsopgaver, og det omfattende administrationsarbejde, som tiden kræver, varetages nu af fru Jørgensen. Skydebjerg Smede- og Maskinforretning har gennem familien Jørgensens tid været er populært lærested, hvor ikke færre en 30 lærlinge har fået deres uddannelse.
Køb produkter fra Kramp