Bork-Hemmet Smede & VVS blev grundlagt i Sdr. Bork i 1940erne. Landbruget var dengang smedefirmaets hovedbeskæftigelse. Smede værkstedet blev drevet som landsbysmedie med esse og ambolt.
I 1975 blev firmaet købt af en af de nuværende ejere. Vi begyndte da at lægge mere og mere vægt på VVS.
I starten fokuserede Bork-Hemmet Smede & VVS på private- og landbrugskunder. Men i 1986 gik firmaet ind i sin første store licitation. Siden da har vi lavet mange store byggerier.
I 1989 købte Bork-Hemmet Smede & VVS smedeforretningen i nabobyen Nr. Bork og besluttede at drive de to forretninger videre sammen som et firma.
I efteråret 1995 ekspanderede firmaet yderligere, da smedeforretningen i Hemmet blev købt og blev en del af firmaet.
Bork-Hemmet Smede & VVS beskæftiger i dag 10 mand.
Værkstedet for stål og smedearbejde er nu samlet i Nr. Bork, ligesom VVS lager og kontor er samlet i Sdr. Bork.