Når skruer og søm ikke er stærke eller store nok til at matche dit projekt, må du ty til bolte. Og hér ligger styrken især i den gennemgående bolt.
Bolten består af hoved og skaft med udvendigt gevind til fastspænding af en møtrik.
Tykkelsen af boltene angives med et M efterfulgt af et tal (fx 4) som er bredden i mm. Den passer derfor med en møtrik af samme størrelse. Længden angives helt almindeligt i millimeter. Med et godt topnøglesæt eller ringskraldenøglesæt, er det desuden let at stramme sine bolte.
Rigtigt ofte skal man dog bruge sine bolte udendørs. Med den forkerte type bolte, eller af et forkert materiale, vil man hurtigt stå med et rustproblem. I bedste fald, er det kosmetisk, i værste fald går det ud over konstruktionen.
Hos Maykers finder du ikke mindst galvaniserede bolte i udvalget. Dvs. at boltene er hærdet med en zinkbelægning, så de ikke ruster så let. Der findes naturligvis også varianter af rustfrit eller almindeligt stål, som er helt tilstrækkeligt til almindeligt, indendørs brug. Den rustfrie variant kan med stor fordel benyttes udendørs, hvor den vil holde betydeligt længere en bolt af almindeligt stål.
Der er mange forskellige bolte og sommetider er det vidt forskellige ting, de skal bruges til.
Bræddebolten er en flot bolt, med et fladt hoved. Det gør den ideel, når man skal have en pæn overflade. For eksempel på en garage eller terrasse, hvor man gerne vil have at synlige afslutninger også er pæne. Du skal bare sørge for at købe rustfri bræddebolte, hvis du laver noget udenfor. Derudover skal du huske rigeligt med spændeskiver, så du får nok overflade til at spænde dine bolte.
Denne bolt bruges ligesom et øsken, og kan bruges til alt fra tov til ledninger og, alt efter type, stilladssikring.
Hjulbolten bruges ligesom navbolten til anhængere og til hjulmontering på sine trailer eller anden anhænger.
Langt de fleste bolttyper, er sekskantbolte. Det vil sige, at de har et sekskantet hoved, og de fleste skruenøgler kan dermed få et godt tag i dem. Der er dog også indvendig sekskantbolt, hvilket i den bredere befolkning nok mest er kendt fra IKEAs samlesæt, hvor man bruger umbraco-nøgler til at spænde bolten med.
Det er blot for at nævne nogle få af de bolte, som man kan finde hos Maykers. Udvalget er stort, og det kan være svært at finde det man leder efter. Derfor er vi selvfølgelig også klar til at hjælpe, hvis der er noget du ikke kan finde. Åben chatten her på siden eller skriv til os på support@maykers.com. Vi står klar til at hjælpe dig.