Ornestation Mors indgår vigtigt samarbejde med Maykers

Maykers
13. december 2022

Med mere end 45 års erfaring indenfor sædproduktion og landbrugsartikler har Ornestation Mors stor ekspertise når det kommer til produkter og services til landbruget.  Med et stort sortiment af produkter til bl.a. stald, mark, værksted, kontor og fritid, håber virksomheden at samarbejdet med handelsplatformen Maykers kan skabe større tilgængelighed for flere kundesegmenter når de går online på platformen i 2023.

“Vi har mange forskellige produkter til professionelle landmænd af høj kvalitet, og vores digitaliseringsstrategi taget i betragtning ser vi derfor et stort potentiale i at kunne tilføje vores sortiment til en handelsplatform som Maykers,” 

Johnny Markussen, direktør hos Ornestation Mors.

En nemmere måde at handle på

Formålet med samarbejdet er at skabe en lettere og mere overskuelig købsoplevelse for både nye og eksisterende kunder, og også internt hos den hurtigt voksende handelsplatform er man glad for samarbejdet.

“Vi er stolte af at byde velkommen til en af de stærkeste og mest betroede leverandører til det danske landbrug. Deres store ekspertise og sortiment giver landmænd på Maykers endnu mere at komme efter,” tilføjer Jesper Knudsen fra Maykers Danmark.

Produkter fra virksomheden kan findes på Maykers allerede i begyndelsen af 2023, og også salg af sæd via online-platformen vil blive undersøgt i den nærmeste fremtid. 

“Vi ved, at vores sortiment på mere end 5.000 produkter er relevant for alle typer landmænd. Sammen skal vi forbedre vores digitale tilstedeværelse, styrke relationerne til vores kunder i landbruget og udforske mulighederne for onlinehandel af vores store produktsortiment,” siger Johnny Markussen fra Ornestation Mors.

"Det nye store lager vi bygger i øjeblikket, vil desuden hjælpe os med at faciliteter alle de ekstra bestillinger, vi forventer at tiltrække via Maykers, og ellers har Jesper Knudsen lovet at betale de ekstra omkostninger for bygningen ud af egen lomme," tilføjer direktøren med et smil. 

Med 80 fastansatte, 20 deltidsansatte, 14 varebiler og mere end 1.700 aktive orner på stald leverer virksomheden overalt i Danmark og eksporterer også til flere lande i Europa og Asien. Den familieejede virksomhed driver mere end 500 ha landbrugsjord med hovedsagelig byg, hvede og raps, og har egen maskinpark til at vedligeholde og drive jorden. Ornestation Mors leverer dagligt genetik til omkring 40% af danske griseproducenter over hele landet, og der sælges i dag fra de 3 avlsselskaber, DanBred, Danish Genetics og Topigs Norsvin. 

“Det er et spændende samarbejde som vi ser meget frem til,” afslutter Johnny Markussen.

Produkter til griseproduktion

Er du interesseret i at blive vores samarbejdspartner?

Videnscenter