10 cool produkter til den moderne landmand

Maykers
7. januar 2022

Vi har samlet en lille håndfuld af vores mest populære produkter, der kan forsøde din arbejdsdag en smule ekstra i sæsonens kolde måneder. Men pas på, listen kan give dig akut købetrang...

Et par fede nye arbejdsstøvler

Fra nu af og indtil foråret, bliver det kun vådere og koldere. Og hvis der er noget, der er træls af fryse, så er det tæerne. Pak din fødder godt ind i en stilren og smart støvle, der gør det lidt federe at gå rundt på gårdspladsen.

Disse Rossi støvler er lavet af kvalitetslæder og er foret med gedeskindsfor indeni. Derudover er de superlette og strømlinet med en afrundet tå. 

Fun fact: Støvlen er opkaldt efter Barossadalen, der er verdensberømt for sine kvalitetsvine.

Oplys værkstedet med gnister

Vintertid er lig med indetid. Med regn, blæst og kolde temperaturer, er det et perfekt tidspunkt at gemme sig på værkstedet og klare det arbejde, der måske har hobet sig op over sommeren. 

Brug din tid på værkstedet med en syret svejsehjelm, der både bringer et smil på læben, minder fra en barndom med Star Wars frem og giver gode point hos sønnike derhjemme.

Frygtløs i skoven

Hvis værkstedet ikke tiltrækker, eller du er født med naturlige varmedepoter til at være udenfor hele året, så er vintersæsonen jo også et rigtig fint tidspunkt at få fældet træer på grunden eller i de private skovområder.

Find din indre lumberjack frem med en spritny og stærk japansk motorsav, der har en længde på 50,2 cm og en effekt på 1,57 kw/3,5 hk.


Hovedrengøring klaret på et snuptag

Med netop husdyrproduktion er det vigtigt at holde staldinventar og stald rene for at minimere al form for spredning af sygdom og infektioner. Og hvilken bedre måde at klare rengøringen med en effektiv højtryksrenser som denne. Den skal blot være tilkoblet varmt vand, hvor den så leverer en vandmængde på 21 l/min med et tryk på 170 bar. 

Få frit udsyn til dine redskaber uden at få hold i nakken 

Opgrader førerhuset i din favorittraktor med endnu flere gadgets og mere teknologi. Selvom traktorerne bliver større, så bliver de også meget nemmere at manøvre. Blandt andet fordi der nu findes teknologi, der kan effektivisere og optimere styringen så meget, at det næsten bliver en leg at sidde bag rattet.

Installer for eksempel det her maskinekamera, der følger redskabet bag traktoren. Det er især smart under høsten, så du kan se, når vognen er fyldt, og kornet skal læsses af.

Når mudder og bakterier ingen steder hører hjemme

Et af livets små glæder er at give hverdagen lidt ekstra luksus, og følelsen af overskud. Ved at bruge denne støvlevasker, bliver det til hverdag at have rene støvler, så du slipper for at tage mudder med ind, hvor det ikke hører hjemme. 

Om det er at vaske støvlerne af mellem staldafsnit, eller du skal gå ind udefra, så er denne støvlerenser din bedste ven. 

Hav altid din smartphone lige ved hånden

At optimere kabinekomforten i traktoren er ikke blot et varmt emne hos traktorproducenterne, det er det også hos alle os andre. Når du sidder i en traktor, er det ikke blot vigtigt at sidde godt, det handler også om at gøre din tid i førerhuset så behagelig som muligt. 

Landbrugsbedrifter nu til dags er virksomheder, hvor telefonen er måden hvorpå, man får fat i sine medarbejdere. Derfor skal telefonen selvfølgelig have en central placering i traktorens førerhus, så du både kan se, hvem der ringer eller ringe op til dine kolleger hurtigt og effektivt. 

Brug solen til at støde dit hegn

Det bliver næsten ikke mere 2023 end at energioptimere med solceller for at skabe elektricitet til dine el-hegn. 

Netop solceller er blevet utroligt populære som spændingsgivere til el-hegn i hele Danmark, og af god grund - for udover at hente elektricitet gennem (gratis) solstråler, sparer du også penge på selv at forsyne dine hegn med el.

Snak uforstyrret uanset arbejdsopgave

Støj på jobbet? Noget der er ekstremt normalt i landbrugsbranchen. Om det er inde hos grisene, ude i marken, i værkstedet eller i mælkegraven, så er der altid støj i baggrunden, der kan gøre det forstyrrende at tale i telefon. 

Det bedste du kan gøre for dine ører og dine telefonsamtaler er det her headset, der mener det seriøst. Headsettet er med bluetooth og inkl. batteri. Med det her headset laver du dit høreværn om til et kommunikationscenter, hvor du med normal stemmeføring kan tale i selv de mest støjfyldte miljøer. Nå ja, og så kan du høre radio direkte igennem headsettet, der har en batterilevetiden helt op til 78 timer.

Til den miljøbevidste landmand 

Udnyt din gylles ammonium/kvælstof optimalt i dine afgrøder. Ved at kende det præcise indhold af kvælstof i gyllen kan du bedre dosere din gødning. Denne kuffert er nem at have med i traktoren, og den indeholder reagens og soda til 40 målinger. Det er et rigtig godt redskab til den miljøbevidste landmand. 

På udkig efter mere?

Var der ikke noget der vækkede din interesse? Se vores vintersortiment så du kan stå stærkere i kulden, eller se eventuelt vores aktuelle tilbud hvis du leder efter en god handel. Tilmeld dig vores nyhedsbrev for de bedste tilbud og nyheder til landmænd.

Videnscenter